Ydelser
Siden er stadig under opbygning, og det endelige layout er endnu ikke på plads. Du er dog allerede nu meget velkommen til at læse mere om, hvordan jeg arbejder, og tage kontakt, hvis du er nysgerrig på, om et samarbejde kunne give mening.
Hos STEHR tilbyder jeg både enkeltstående samtaler og forløb. Nogle har brug for én samtale til afklaring eller sparring, mens andre har brug for et længere samarbejde med plads til udvikling, refleksion og opfølgning over tid.
Det vigtigste er ikke, hvilken løsning der ser rigtig ud på papiret, men hvad der giver mening i din situation.
Enkeltstående samtaler
En enkeltstående samtale er til dig, der har brug for en konkret samtale her og nu.
Det kan være, at du står med en beslutning, mangler overblik, føler dig fastlåst eller har brug for sparring på noget, der fylder. Samtalen kan bruges til afklaring, refleksion og til at finde et realistisk næste skridt.
En enkelt samtale kan være det rigtige valg, hvis du ikke nødvendigvis har brug for et længere forløb, men har brug for et roligt rum til at tænke klart og komme videre.
Forløb
Et forløb er til dig, der ønsker mere kontinuitet og et samarbejde over tid.
Her får vi mulighed for at arbejde mere i dybden med det, der fylder, og samtidig følge op på de beslutninger og forandringer, du gerne vil skabe i dit liv. Et forløb giver plads til både refleksion, struktur og konkrete næste skridt – og til at justere undervejs, når virkeligheden ændrer sig.
Forløb er ofte en god løsning, hvis du oplever, at du har brug for mere end én samtale for at skabe klarhed, handle mere stabilt eller holde fast i den retning, du ønsker.
Hvad vælger man?
Du behøver ikke beslutte alt på forhånd.
For nogle giver en enkeltstående samtale bedst mening. For andre er et forløb den rette ramme. Det finder vi sammen i den indledende afklaringssamtale, hvor vi ser på din situation, dit behov og hvad der vil være mest hjælpsomt for dig.
Priser
Priser og den endelige opbygning af mine ydelser er stadig under færdiggørelse og bliver offentliggjort her på siden, så snart alt er på plads.
Hvis du allerede nu er interesseret i at høre mere om muligheder, format eller pris, er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg svarer gerne på spørgsmål og hjælper dig med at finde ud af, hvad der kunne give mening for dig.